Albert var en høj, slank mand med bløde træk i ansigtet. Hans blik var mildt og venligt, men man kunne se en tristhed og ensomhed i hans øjne. Han havde en blød stemme, og når han talte, var det med eftertryk og en vis ro.
Han havde altid haft et stort hjerte og var altid klar til at hjælpe andre, men i de senere år havde han følt en tomhed og en dyb ensomhed. Han havde mistet sin kone for nogle år siden og havde aldrig rigtig formået at komme videre fra sorgen.
Albert følte sig ofte alene og isoleret fra verden, og selvom han prøvede at holde sig beskæftiget med daglige aktiviteter, følte han sig stadig ensom. Han ønskede blot at føle sig forbundet igen med andre og leve et liv med mening og formål. Men indtil da kæmpede han hver dag med sin tristhed og længsel efter at finde et sted i verden, hvor han hørte til.
Efter at have fulgt Alberts forhold til sin far og hans opvækst igennem romanen, er det tydeligt, at han har båret på en dyb smerte og sorg over sin fars manglende kærlighed og accept. Dette har ført til en følelse af utilstrækkelighed og en konstant jagt på at opnå hans fars anerkendelse. Samtidig har hans mors sygdom og død efterladt ham med en uendelig ensomhed og tomhed.
Alberts komplekse følelsesliv og de traumatiske oplevelser har ført til, at han har udviklet en stærk selvbebrejdelse og en mangel på selvaccept. Dog har hans møde med Sarah åbnet op for et håb om kærlighed og lykke.
Romanen viser med stor indlevelse og empati, hvordan vores opvækst og barndom kan præge os dybt og sætte sig spor for livet. Men den viser også, at det er muligt at bryde med fortiden og åbne op for en ny fremtid, hvis vi tør se og acceptere vores følelser og søge hjælp til at bearbejde dem.
.jpg)